Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.
En poetisk og usentimental undersøgelse af, hvad og hvem der former os – på godt og på ondt. Om at være barn af eventyrere og idealister, men savne kort og kompas til virkeligheden.
”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefr…
Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke en…
