Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.
En stærk roman om den afstumpethed og afmagt, der opstår, når kærligheden forsvinder i en familie. Om vold. Om white trash. Om at blive voksen for tidligt. Om alt det, der sker, når håbet forsvinder.
En poetisk og usentimental undersøgelse af, hvad og hvem der former os – på godt og på ondt. Om at være barn af eventyrere og idealister, men savne kort og kompas til virkeligheden.
”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefr…
En pige forlod værelset er en uafrystelig roman om samtykke, overgreb og svigt i kernen af 1980’ernes kulturmiljø. Og en fortælling om en kvinde, der prøver at forbinde sig med den pige, hun var engan…
